Vvsjobs.dk

Find ledige VVS jobs.

VVS montør til Fyn

VVS'er i Odense

Sætter du pris på at have indflydelse på din egen hverdag, og har du erfaring med VVS service og mindre renoveringsopgaver, nybyg og små entrepriser, så er jobbet her måske noget for dig.

Vi sætter en ære i at give kunderne 1. klasses service, og de kan lide det vi laver, derfor søger vi en montør mere til Fyn.

Om jobbet


Jobbet er meget afvekslende og du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Monterings-, renoverings- og serviceopgaver samt mindre projekter til privat- og erhvervskunder
  • Fejlsøgning på opgaver
  • Kunderådgivning og løbende forventningsafstemning
  • Planlægning af din hverdag i Smartday i samarbejde med kundecentret

Om dig


Du er naturligvis VVS-uddannet og har den fornødne viden og erfaring til at kunne arbejde selvstændigt, du tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs.

Som person er du positiv, og har lyst til at prøve nye ting. Du formår at løse opgaver på egen hånd, og tænke kreativt, når dagene ikke forløber som planlagt.

Vi tilbyder


God løn, pension, firmabil, sundhedsforsikring, sociale arrangementer samt et velfungerende servicecenter, der planlægger dagligdagen i samarbejde med dig.

Du vil blive ansat i vores afdeling ved Odense S, vi udfører opgaver på hele Fyn og du har naturligvis kørekort.